1: INVENTAR FRA MIDDELALDEREN
Der er bevaret to rækker med henholdsvis seks og syv sæder af de korstole, som i slutningen af middelalderen har stået i hovedkoret. Mellem hvert sæde fundet et udsvungent armlæn, og herunder er der en skillevæg med en ottekantet søjle og et lille ─ meget slidt ─ menneskehoved; der forekommer dog et enkelt hestehoved. Klapsæderne er fornyede, men de små såkaldte "misericordiahoveder" ("barmhjertighedens pind") er bevaret i hele sydrækken, medens kun fire eksisterer i den nordlige. Når klapsæderne var slået op, kunne de præster, der varetog kortjenesten, støttes, mens de stod op. Hovederne er udskåret som brede ansigter med langt hår. Nummer to fra øst i sydrækken er dog udstyret med narrehætte, æselører og bjælder. På det østligste hoved i nordrækken har en elev fra latinskolen udskåret navnet "Rasmus Col-(lega)". Stolene betegnes 1759 som "Latinskolens Disciples Stole", og drengene, der sang i kirken har også forsynet korgitteret med indskrifter. De udskårne ansigter på korstolene kan føre tanken hen på Apostelgårdens menneskehoveder, og de skal formentlig udtrykke livsens ondskab.
Af den halve snes malmdøbefonte, man har i Danmark, findes de to i Næstveds kirker. Fontene blev udført af klokkestøbere. Døbefonten i Sct. Peders Kirke er bægerformet. På stilken ses nederst fire ens små mandsfigurer med kappe og bog; de er udført i høj relief. Længere oppe findes et bånd med de fire evangelisters navne: "matheus ─ marcus ─ ioannes ─ lucas", og øverst oppe står: "i n r i " ("Jesus Nazarénus Rex Judaeorum" ─ d.v.s.: "Jesus fra Nazareth, Jødernes konge"). På kummen er der en rimet latinsk indskrift, som fortæller, at fonten blev støbt 1502, da Oluf var forstander på Skovkloster, og Jacob var sognepræst. Borgmester Svend lod fonten udføre.
Kirkens senromanske krucifix overførtes 1844 fra Fodby Kirke. Det blev placeret under kalkmaleriet med kongebilledet, men er nu ophængt foran alterbordet.
I tårnet hænger en middelalderlig klokke ─ fra 1488, "Middagsklokken" eller "Vitus" (opkaldt efter en tysk helgen, som har givet navn til "Sankt Veitsdans").
2: INVENTAR FRA RENAISSANCEN
Korgitteret blev påbegyndt af Næstved─billedskæreren Abel Schrøder den Ældre og fuldførtes efter hans død 1602 af værkstedet. Den ene af dørene bærer årstallet 1604. Gitteret har oprindelig haft fire sider, hvoraf den østlige fandtes bag alteret, mens den vestlige adskilte koret fra skibet. I 1740'erne afkortedes vestsiden, og ved restaureringen i 1880'erne omstilledes østpartiet, så der dannedes aflukker på siderne af den nyopstillede altertavle. Ved omordningen 1977─80 fjernedes denne tavle, og de tilstødende stykker korgitter benyttes nu til adskillelse af sidekorene fra skibet. Resten af vestpartiet er for længst fjernet. Korgitteret er et fornemt snitværk i højrenaissance. De bevarede stykker i nord og syd, som har døre mellem hoved- og sidekor, er rigest udsmykkede udefter, hvor de var synlige for menigheden. Når topstykkerne vender den anden vej, kan det vel forklares ved, at de blev vendt, da vestgitteret sænkedes eller helt forsvandt, så der blev udsigt til hovedkoret. Gitteret er rigt udsmykket med balustre (søjler med buet skaft), kartoucher (rammeornamenter) og kassetteværk (fladsnitornamenter).
Stolestaderne blev lavet af Hans Snedker 1579 ─ 80, på overgangen fra ungrenaissance til højrenaissance. Oprindelig var der fire rækker, hvoraf de to er blevet fjernet. Som et kuriosum kan det nævnes, at sydrækken har bevaret pinde til mændenes hovedtøj. Finest udført er dronningestolen forrest i nordrækken. Østpanelet er udsmykket med arkader (buer) samt skæringer med masker og ranker. På nordgavlene er udskåret et skjold med kronet F S (Frederik II og dronning Sofie af Mecklenburg), mens sydgavlene bærer det danske og det mecklenburgske våben i indlagt arbejde med varierende træsorter.
3: INVENTAR FRA SENRENAISSANCE ─ OG BAROK I
Der findes i kirken 17 epitafier (mindetavler), hvoraf de ni er udformet i renaissance. Det yngste af dem hænger i det østlige af det søndre sideskib, og er rejst over Anders Caspersøn Møller (fra Maglemølle), der døde 1632. På forsiden af det tredelte topstykke er anbragt en lille platform, som bærer den korsfæstede Kristus. Topfiguren er en lille engleskikkelse, og desuden findes figurer af Adam, Eva og to englebørn. Storstykket (midtstykket) indrammes af glatte søjler, og herimellem er der et relief med Kristi opstandelse. Ved siderne ses et par små søjler, og foran dem står slanke kvindefigurer med udskårne navne: "Fides" (Tro) og "Patientia" (Tålmodighed) ─ kristne dyder. Under relieffet er der placeret et meget livagtigt udskåret kranium (et forgængeligheds-symbol). På nedhænget af epitafiet findes et englehoved med udbredte vinger over indskriften, og det hele afsluttes nedefter med et indrammet bibelsted. Epitafiet må være skåret af Abel Schrøder den Ældre's søn Ejler; de slanke kvindefigurer er karakteristiske for ham. Topstykket minder derimod i sin opbygning stærkt om et tilsvarende arbejde i Sct. Mortens Kirke, signeret af Ejlers broder Abel Schrøder den Yngre.
Prædikestolen er udført 1671 i bruskbarok (tidlig barok) af billedskæreren Lorenz Jørgensen fra Holbæk. Da lysforholdene i den østlige del af søndre sideskib er utilfredsstillende, valgte man at placere prædikestolen mod nord. Den er fastgjort til en arkadepille og består af dør, trappe, to opgangsfag og selve prædikestolen på fem fag. Rygskjoldet findes på pillen, og endelig er der lydhimmel og nedhæng. På topstykket over døren er udskåret "I H S" (der kan gengives som: "Jesus Hominum Salvator" ─ d.v.s.: "Jesus, menneskenes Frelser") og årstal, på dørkarmene hermer (støtter med menneskelig overkrop) af apostlene Peter og Andreas. De øvrige apostelfigurer findes på opgangen samt på hjørnerne af prædikestolen. På fagene herimellem er der relieffer med Adam's og Eva's historie. Den højt svungne lydhimmel bærer øverst Kristus med verdenskuglen, og på et af topornamenterne ses Christian V's navnetræk. Nedhænget ender i bøjler med en drueklase. Prædikestolen er elegant opbygget og rigt ornamenteret, men Lorenz Jørgensen formåede ikke ─ som sin samtidige Abel Schrøder den Yngre ─ at fremstille livagtige figurer i sine snitværker.
Af de seks barok─epitafier skal fremhæves Hans Hornemann's tavle ─ et sent arbejde fra Abel Schrøder den Yngre's værksted. En stentavle over Schrøder blev opsat af hans søn Ejler, der var præst ved kirken. Den findes nu på arkadepillen ved prædikestolen.
4: INVENTAR FRA SENRENÆSSANCE ─ OG BAROK II ─ SAMT
SENERE
Det ottekantede dåbsfad fra 1649 er af drevet messing ─ og sikkert udenlandsk arbejde. Giveren var buntmager Heinrich Veldtmann i Lübeck. På randen er der springende dyr, bl.a. en énhjørning (symbolet for Jesus), i bunden blomsterranker og inderst en fugl. Det er et smukt og velbevaret arbejde.
På den østligste pille i hovedskibets sydside er der opsat en imponerende lysearm af messing. Den er fæstnet i en bærende plade med en lukket hånd, mens selve armen har S-form. Det inderste slyng er udformet som en delfin(?) med en mand i gabet (åbenbart hentydning til Jonas og hvalfisken), og med en lyseholder øverst. Det ydre slyng prydes af en akanthusblomst og fortsætter i en holder, hvorfra der udgår symmetriske sidearme med basunengle, svævende små engle og lyseholdere med drypskål. Over holderen står en vildmand med horn og stav, nederst findes en svungen plade med en indskrift, der oplyser, at "Hans Hornemann og hans hustru i 1696 har bekostet armen og givet en kapital til vedligeholdelse og køb af vokslys". Samme indskrift ses på en træplade nedenfor. Den tunge arm støttes af et smedejernsfelt med slynget motiv. ─ Det er muligt, at lysearmen er fremstillet nogen tid før opsætningen. Kapitalen på 30 rdl. er stadig tinglyst i Hans Hornemann's Gård, skønt denne i 1898 erstattedes med en nybygning.
Tårnuret blev fremstillet 1736 af Næstved-urmageren J. D. Galle.
De to kandelabre i koret anskaffedes ved restaureringen i 1880'erne.
Dåbskanden fik kirken foræret i 1941 af kobbersmedemester Ole Rasmussen, Ringstedgade.