Der er bevaret to rækker med henholdsvis seks og syv sæder af de korstole, som i slutningen af middelalderen har stået i hovedkoret. 
Mellem hvert sæde findes et udsvungent armlæn, og herunder er der en skillevæg med en ottekantet søjle og et lille ─ meget slidt ─ menneskehoved; der forekommer dog et enkelt hestehoved.
Klapsæderne er fornyede, men de små såkaldte "misericordiahoveder" ("barmhjertighedens pind") er bevaret i hele sydrækken, medens kun fire eksisterer i den nordlige. Når klapsæderne var slået op, kunne de præster, der varetog kortjenesten, støttes, mens de stod op. Hovederne er udskåret som brede ansigter med langt hår. Nummer to fra øst i sydrækken er dog udstyret med narrehætte, æselører og bjælder. 
På det østligste hoved i nordrækken har en elev fra latinskolen udskåret navnet "Rasmus Col-(lega)". Stolene betegnes 1759 som "Latinskolens Disciples Stole", og drengene, der sang i kirken har også forsynet korgitteret med indskrifter. De udskårne ansigter på korstolene kan føre tanken hen på Apostelgårdens menneskehoveder, og de skal formentlig udtrykke livsens ondskab.
fotos på siden: © Næstved Museum, foto: hanne & lars hansen